lørdag den 10. august 2019

Personlige grænser


Siger vi ikke fra, har vi givet andre lov at overtræde vores grænser!

Så meget energi, så mange mange tanker og spekulationer kan undgås, ængstelse, uro, vrede og sorg kan undgås, når vi er tydelige og siger til og fra.

Du mener måske, at det er forbundet med ubehag at sige fra. Jeg siger, det er forbundet med tusind gange mere ubehag at undlade det.

Hvem går det ud over, når du undlader at sige fra?

Er du tydelig overfor dig selv, bliver du tydelig overfor andre, du genfinder respekten for dig selv, og du vil blomstre.  

Har du brug for at være tydelig i din kommunikation, er du velkommen til at kontakte mig.


Skyld, skam og smerte


Der var engang en paradishave. I den var der et æbletræ. 
Desværre kom Eva og Adam til at spise et æble, og for den forseelse, blev de smidt ud af paradis og skulle leve i synd med skammen.
Andre skal have skylden for vores dårlige humør, vore valg, at vi mister tålmodigheden/ besindelsen/at vi gør, som vi gør.  Peger fingeren ikke udad, klandrer vi os selv.  "Vi er dumme, uduelige, en idiot." 

Det er noget af en historie, kirken er kommet afsted med de sidste to tusind år. Synd og skam er antagelig af ældre dato, men den er total en illusion.

Det er meningsløst at kaste mudder efter hinanden og på sig selv:  Det er din skyld! Det er min egen skyld!

Alt sammen fordi, vi frygter at skulle gense eller mødes med den sorte truende skygge dybt inde i os kaldet skyld og skam, nedarvet gennem generationerne.  

Skyld og skam er menneskeskabt, antagelig fordi urtidens mennesker var ganske ubevidste; menneskeofringer til guderne om en god høst,  udstødelse af stammen, hvis man overtrådte vedtagne regler o.l. Man har antagelig ikke kendt til begrebet at påtage sig et ansvar, og det er endt ud som skyld og som skam. De to begreber har skabt så meget smerte hos den enkelte og globalt. 

Uanset hvordan vi gebærder os, vil vi kvaje os, og vi vil dumme os. Som jeg skrev sidst, ingen er perfekte, og vi bliver det aldrig nogensinde. 

Vi kan påtage os et ansvar, fortryde, oprigtigt undskylde, lære af erfaringerne og komme videre. Ligeledes kan vi give slip på al den indlejrede illusoriske skyld og skam.

En hjælp når vi dummer os



Du kender måske det engelske udtryk - shit happens. Faktisk er det en super brugbar metode til hurtigt at komme videre fra noget, vi kan synes er dumt, træls, pinligt, flovt eller skamfuldt.

Erkendelse af, at ok her sked jeg lige i nælderne, dummede mig, glemte jeg, overså jeg, sagde eller gjorde jeg noget pinligt etc.

Afslutning af det skete: shit happens.  

Accepten gør, at vi slipper for alle selvbebrejdelser, skyldfølelsen, pinligheden, tankemylderet omkring hændelsen, de indre dialoger i hovedet, som blot er fantasier om, hvad der kunne være blevet sagt eller gjort.

Done is done. Videre! Vi kan drage vores erfaringer af det skete og lære af det. 

Vi er ikke perfekte, vi skal ikke være det, og vi bliver aldrig nogensinde perfekte.

Vi er på rejse i livet. Vi lærer, erfarer, udvikler og fornyr os. Uden de mange små og store fejltagelser, var det måske ikke så sjovt at være her? Eller?

søndag den 19. maj 2019

At møde dit barn uden frustration og vrede




Mindre børn kan ikke udtrykke følelser med ord. Barnet bruger sin krop - skriger, råber, hyler, sparker, slår, kaster sig ned, banker hovedet i gulvet, flår eller kaster ting rundt. 

Barnligt, ja for barnet har en umoden hjerne, der IKKE er i stand til at bearbejde eller håndtere informationer under raserianfald og meltdowns.  

Du har måske for femte gang sagt nej eller stop. Barnet fortsætter, og inden du har set dig om, står du selv og råber. For de allerfleste voksne er det en udfordring at rumme barnets, voldsomme følelser. 

Vi er nemlig heller ikke selv blevet mødt i vores følelser som små. Det er klart, de trigger os, de små.

Accept af dit barns voldsomme følelser
Når et barn går fra leg eller glæde til pludselig at stå og lyne, rase og råbe, er det fordi, at barnet vil noget andet.

Det gælder uanset, om vi snakker et barn i trodsalderen, der ønsker at bestemme selv, eller om det er et barn, der er gået i baglås. Her sidder vi som den voksne med nøglen, og det er her, vi lærer mest om os selv, vores børn samt om at kommunikere, rumme følelser og møde andre betingelsesløst.

Det øjeblik, du kan møde barnet i dets voldsomme følelser, sanser og fornemmer barnet det. Du vil være i stand til at kommunikere klart og tydeligt, når modstanden er væk. Ingen modstand, ingen væg at spille op ad!!

Hvad vil barnet fortælle?
I det følgende bruger du bevidst din vejrtrækning. Selv om der står eller ligger en larmende, ildsprudlende vulkan ved din side, mærker du dig ned i dig selv, mens du langsomt trækker vejret helt ned i maven. Føl dig ind i, hvad det er, at barnet ønsker?
Skal du være mere nærværende, var du urimelig eller for hurtig i dit svar, følte barnet sig respekteret, gik du over dets grænse?  Eller skal du stå fast?

Uanset om du skal bruge 10-20 sekunder eller mere, brug vejrtrækningen, giv dine svar plads til at komme, selv om barnet raser. 

Har du brug for hjælp til at rumme dit barns følelser, er du velkommen til at kontakte mig.




torsdag den 2. maj 2019

Forandring og nyt liv kommer til dem, der ønsker det


Det øjeblik, vi beslutter, at noget skal ændres, begynder energi at bevæge sig. 
Men ikke alle er det sted, hvor de kan tage beslutningen. 
Låst fast i chok og terror, tankerne om historien, der udspiller sig, de uhyggelige scenarier, utryghed, overvældelse og frygt, vil vi klamre os til det, vi kender, her det, vi absolut ikke ønsker. 

Det er forfærdeligt, og jeg har selv været der.
Indstillingen er, at ”det” bare skal gå væk, at komme tilbage til dengang, hvor alt var godt. 

Det er selvfølgelig helt fint, men vi kan ikke gå tilbage, og vi kan ikke holde fast. Usunde strukturer vil før eller siden gå til grunde. Kik ud i verden. Så meget destruktivt kommer for dagens lys. Manipulation, løgne, bedrag indenfor næsten alle grene af livet. Det kommer op i lyset, går til grunde, og noget nyt og sundt kan opstå i dets sted.

Vi må gå vejen, finde trygheden i at slippe det gamle, så det kan transformere sig til nyt. 

Noget, der er nyt og ukendt, kan for mennesker med kontrolissues, være meget udfordrende. De vil styre det, der sker, vide, hvad der sker, og det er umuligt. Her må personen guides til en tryghed i at slippe overkontrollen.

Uanset hvad, når vi slipper vi de gamle historier, traumerne, tankerne, frygten, sorgen, vreden, begynder vi igen at få fast grund under fødderne mærker livet sive ind og fylde os op. 

Udvikling er så naturlig, og ingen af os kan holde fast på noget, der skrider. Nogle gange rammer vi bunden, før vi indser, at livet og hvordan det skal leves, er vores eget valg.

Vi kan have brug for en håndsrækning, en der kan se klart, lyse for vores fod, så vi får ny retning. Skriv eller ring for at få en snak. Jeg bevæger mig bag om energierne og guider dig ud af koas, så der igen mærkes fast grund under fødderne. Jeg arbejder både over telefonen og personligt med mennesker.



søndag den 28. april 2019

Retten til bare at være præcis, som du er





Vi kan have en tendens til med næb og kløer altid at forsvare vores identitet – altså opretholde status quo på den person, vi tror vi er og den, vi gerne vil have andre til at se os som.
Her går vi forkert i byen.
Den kile, vi skyder ind for at holde fast på identiteten, hedder kontrol.
Vi udøver kontrol for at søge tryghed, for at styre ting i bestemt retning, for at opretholde status quo, regne fordele og ulemper ud, for at forsvare vores position, for at imødegå alverdens usynlige og uvirkelige farer.
Det er et spil.

Friheden i det ufuldkomne
Det åbner op til en enorm frihed den dag, vi giver os selv lov til at slippe forsvaret af vores identitet.
Ud af "vanvidsræset for at passe ind/være fejlfri", de fejlfri billeder af os selv, billederne af den altid glade og perfekte familie, den perfekte ferie, den perfekte kage, at skulle have de rigtige meninger, kende de rigtige, have det rigtige job etc. etc. 
Ufuldkommenhederne skjules, og alle har dem.
Forestil dig dit liv uden at skulle redigere billedet, at det får lov at stå som det er i dets  perfekte ufuldkommenhed. 
Glansbilleder er kun glimmer.
Ja jeg ved, det vil kunne føles sårbart. Start i det små. Der er nemlig en enorm styrke i at turde vise alle facetter af sig selv. 
Og vi har alle lov og ret til at lære og udvikle os. 

lørdag den 27. april 2019

En helet fortid, er en helet fremtid


"Jeg var ikke klar over, at jeg havde givet så meget magt til et andet menneske", ordene kom fra en klient.

Af og til kommer vi til at tillægge et andet menneske så meget magt, at vi glemmer os selv, stiller os selv i skyggen af en anden, gør os selv små og ubetydelige.

Omstændigheder eller voldsomme begivenheder gør, at sindet over tid opbygger en historie, der fjerner os fra os selv, vort eget liv. 

Ikke at vi ønsker det, men vi låst fast.

Her bevægede vi os tilbage i tid, clearede/helede og omskabte de mønstre og energier fra barndom og skoletid, der kunne skabe denne historie. Historien faldt med ét fra hinanden. Spillet var slut.

Sikken en fred, der opstod nu.

Det, vi skal huske, er, at alle historier, som vi tror på, har vi skabt på baggrund af fortidens energier. Når vi ændrer fortiden, sætter vi os selv fri.

Personlige grænser

Siger vi ikke fra, har vi givet andre lov at overtræde vores grænser! Så meget energi, så mange mange tanker og spekulationer kan ...