søndag den 19. maj 2019

At møde dit barn uden frustration og vrede




Mindre børn kan ikke udtrykke følelser med ord. Barnet bruger sin krop - skriger, råber, hyler, sparker, slår, kaster sig ned, banker hovedet i gulvet, flår eller kaster ting rundt. 

Barnligt, ja for barnet har en umoden hjerne, der IKKE er i stand til at bearbejde eller håndtere informationer under raserianfald og meltdowns.  

Du har måske for femte gang sagt nej eller stop. Barnet fortsætter, og inden du har set dig om, står du selv og råber. For de allerfleste voksne er det en udfordring at rumme barnets, voldsomme følelser. 

Vi er nemlig heller ikke selv blevet mødt i vores følelser som små. Det er klart, de trigger os, de små.

Accept af dit barns voldsomme følelser
Når et barn går fra leg eller glæde til pludselig at stå og lyne, rase og råbe, er det fordi, at barnet vil noget andet.

Det gælder uanset, om vi snakker et barn i trodsalderen, der ønsker at bestemme selv, eller om det er et barn, der er gået i baglås. Her sidder vi som den voksne med nøglen, og det er her, vi lærer mest om os selv, vores børn samt om at kommunikere, rumme følelser og møde andre betingelsesløst.

Det øjeblik, du kan møde barnet i dets voldsomme følelser, sanser og fornemmer barnet det. Du vil være i stand til at kommunikere klart og tydeligt, når modstanden er væk. Ingen modstand, ingen væg at spille op ad!!

Hvad vil barnet fortælle?
I det følgende bruger du bevidst din vejrtrækning. Selv om der står eller ligger en larmende, ildsprudlende vulkan ved din side, mærker du dig ned i dig selv, mens du langsomt trækker vejret helt ned i maven. Føl dig ind i, hvad det er, at barnet ønsker?
Skal du være mere nærværende, var du urimelig eller for hurtig i dit svar, følte barnet sig respekteret, gik du over dets grænse?  Eller skal du stå fast?

Uanset om du skal bruge 10-20 sekunder eller mere, brug vejrtrækningen, giv dine svar plads til at komme, selv om barnet raser. 

Har du brug for hjælp til at rumme dit barns følelser, er du velkommen til at kontakte mig.




torsdag den 2. maj 2019

Forandring og nyt liv kommer til dem, der ønsker det


Det øjeblik, vi beslutter, at noget skal ændres, begynder energi at bevæge sig. 
Men ikke alle er det sted, hvor de kan tage beslutningen. 
Låst fast i chok og terror, tankerne om historien, der udspiller sig, de uhyggelige scenarier, utryghed, overvældelse og frygt, vil vi klamre os til det, vi kender, her det, vi absolut ikke ønsker. 

Det er forfærdeligt, og jeg har selv været der.
Indstillingen er, at ”det” bare skal gå væk, at komme tilbage til dengang, hvor alt var godt. 

Det er selvfølgelig helt fint, men vi kan ikke gå tilbage, og vi kan ikke holde fast. Usunde strukturer vil før eller siden gå til grunde. Kik ud i verden. Så meget destruktivt kommer for dagens lys. Manipulation, løgne, bedrag indenfor næsten alle grene af livet. Det kommer op i lyset, går til grunde, og noget nyt og sundt kan opstå i dets sted.

Vi må gå vejen, finde trygheden i at slippe det gamle, så det kan transformere sig til nyt. 

Noget, der er nyt og ukendt, kan for mennesker med kontrolissues, være meget udfordrende. De vil styre det, der sker, vide, hvad der sker, og det er umuligt. Her må personen guides til en tryghed i at slippe overkontrollen.

Uanset hvad, når vi slipper vi de gamle historier, traumerne, tankerne, frygten, sorgen, vreden, begynder vi igen at få fast grund under fødderne mærker livet sive ind og fylde os op. 

Udvikling er så naturlig, og ingen af os kan holde fast på noget, der skrider. Nogle gange rammer vi bunden, før vi indser, at livet og hvordan det skal leves, er vores eget valg.

Vi kan have brug for en håndsrækning, en der kan se klart, lyse for vores fod, så vi får ny retning. Skriv eller ring for at få en snak. Jeg bevæger mig bag om energierne og guider dig ud af koas, så der igen mærkes fast grund under fødderne. Jeg arbejder både over telefonen og personligt med mennesker.



søndag den 28. april 2019

Retten til bare at være præcis, som du er





Vi kan have en tendens til med næb og kløer altid at forsvare vores identitet – altså opretholde status quo på den person, vi tror vi er og den, vi gerne vil have andre til at se os som.
Her går vi forkert i byen.
Den kile, vi skyder ind for at holde fast på identiteten, hedder kontrol.
Vi udøver kontrol for at søge tryghed, for at styre ting i bestemt retning, for at opretholde status quo, regne fordele og ulemper ud, for at forsvare vores position, for at imødegå alverdens usynlige og uvirkelige farer.
Det er et spil.

Friheden i det ufuldkomne
Det åbner op til en enorm frihed den dag, vi giver os selv lov til at slippe forsvaret af vores identitet.
Ud af "vanvidsræset for at passe ind/være fejlfri", de fejlfri billeder af os selv, billederne af den altid glade og perfekte familie, den perfekte ferie, den perfekte kage, at skulle have de rigtige meninger, kende de rigtige, have det rigtige job etc. etc. 
Ufuldkommenhederne skjules, og alle har dem.
Forestil dig dit liv uden at skulle redigere billedet, at det får lov at stå som det er i dets  perfekte ufuldkommenhed. 
Glansbilleder er kun glimmer.
Ja jeg ved, det vil kunne føles sårbart. Start i det små. Der er nemlig en enorm styrke i at turde vise alle facetter af sig selv. 
Og vi har alle lov og ret til at lære og udvikle os. 

lørdag den 27. april 2019

En helet fortid, er en helet fremtid


"Jeg var ikke klar over, at jeg havde givet så meget magt til et andet menneske", ordene kom fra en klient.

Af og til kommer vi til at tillægge et andet menneske så meget magt, at vi glemmer os selv, stiller os selv i skyggen af en anden, gør os selv små og ubetydelige.

Omstændigheder eller voldsomme begivenheder gør, at sindet over tid opbygger en historie, der fjerner os fra os selv, vort eget liv. 

Ikke at vi ønsker det, men vi låst fast.

Her bevægede vi os tilbage i tid, clearede/helede og omskabte de mønstre og energier fra barndom og skoletid, der kunne skabe denne historie. Historien faldt med ét fra hinanden. Spillet var slut.

Sikken en fred, der opstod nu.

Det, vi skal huske, er, at alle historier, som vi tror på, har vi skabt på baggrund af fortidens energier. Når vi ændrer fortiden, sætter vi os selv fri.

Grublen og bekymring




"Det nytter ikke at sidde og gruble over tingene. Det bliver man bare mere nedtrykt over", udtalte en klient, der havde taget kontakt.

Det er så rigtigt !

Det siger jeg, fordi jeg havde en en far, der sad og grublede i flere år. Hans humør tyngede os alle, og det lå som en tung dyne i huset. Han fandt aldrig løsninger og kom aldrig ud af sit mørke.

Istedet trak han sig blot mere og mere ind i sit eget mørke skyggeland. Det er mange år siden, og han har været død i mange år.

Heldigvis er verden en anden i dag. 

Vi tør snakke følelser, vi tør se på det, der gør ondt, vi tør række ud, og vi behøver ikke finde os i at have det skidt. Vi ved, at der er en anden vej. Vi ved, vi selv kan gøre noget, at vi selv er dem, der skaber forandringerne.

 

tirsdag den 4. september 2018

Lille spejl på væggen der.....

Mange især kvinder kender følelsen - det ikke at kunne betragte sig selv i spejlet, altid  at finde fejl ved sig selv. "Maven er for tyk, lårene fede, brysterne hænger, ansigtet er forkert, taljen for stor....." Spejlet afslører - tror vi - fejl på fejl.

"Hvor er jeg grim, ulækker, håbløs", konkluderer vi. Vores opfattelser af kroppen og os selv fylder i alle områder af vort liv og påvirker vores livskvalitet, vores glæde og vores udtryk.

Men hvorfor er vi så hårde ved os selv, så selvkritiske?  

En beretning fra virkeligheden. Historien kunne være din eller min.

Hos et barn var der en grundfølelse af at føle sig overvåget, at nærmest usynlige øjne holdt øje med det. Følelsen var et resultat af, at barnet konstant følte sig irettesat, skældt ud, straffet, gjort forkert, nedgjort. Barnet blev usikker, utryg, bange og måtte i opvæksten navigere i et usynligt spændingsfelt. Hvornår overtrådte det de voksnes regler/normer/følelser? Den mindste ting kunne udløse et sandt stormvejr.

Grundfølelsen fortsatte ind i voksenlivet, nu i en kvindekrop. Kvinden var fastlåst i selvhad, vrede, afsky, usikkerhed. Kroppen og hun selv skulle se ud på helt bestemte måder både i eget og andres selskab. 

Tanker, opfattelser og perceptioner dannet ifm. grundfølelsen gav slip i denne session med kvinden.  Meget af energien var ikke hendes, men stammede fra voksne, der altid så fejl, mangler, fordømte, og som havde været ude af stand til at elske sig selv.

Spejlet, hun havde spejlet sig selv i, splintredes i tusind stykker. Hun blev fri til at kunne spejle sig på nye måder i nye spejle.

Mennesker vil gerne elskes, holdes af, føle sig trygge. Et barn som dette gør alt for at tilpasse sig, for at få kærlighed, tryghed, accept. 

Hvor meget låser du dig fast i gamle perceptioner og gamle energier? Skal du også være på bestemte måder, for at du er tilfreds med dig selv, kan holde af dig selv, eller er det tid til at stå i dit eget lys, uden at fortidens skygger behøver at definere og låse dig fast i usikkerhed, vrede, sorg, frustration og selvhad?

torsdag den 22. marts 2018

Kontrol - et spændingsfelt mellem tillid og mistillid


Livet lever vi.  Vi ånder i bogstaveligt forstand liv ind i alle celler med åndedrættet, hver eneste gang vi trækker vejret ind i lungerne. I udåndingen giver kroppen slip på den forbrugte energi i form af CO₂.  

Med tillid er vi åbne for livet, sanser, mærker, føler, slapper af, flyder med livets strøm. Vi har kontakt med livet, med os selv og med omverdenen. 

Det modsatte af tillid er mistillid.  

Mistillid skaber helt naturligt en frygt for ikke at blive grebet og være passet på. 

Det betyder så kontrol og overkontrol af livet, os selv, fremtiden. Vi vil være på forkant, undgå, undvige, manøvrere udenom, lukker af. 

Som mennesker lærer vi at udøve kontrol på forskellige områder i vort liv. Kontrol kan være alt, næsten fra hvordan wc-rullen skal vende til hvordan man tager sig ud i andres øjne til kontrol over følelser, vrede og meget mere. 

Det perfekte
For nogle udmynter det sig i perfektionisme. Der er ikke så meget til plads til tilfældigheder, og det giver følelse af mangel på styring, hvis tingene ikke er, som man gerne vil have det.


Ser man på betydningen af ordet kontrol, er det ikke overraskende en evne/magt til styre noget, så der ikke sker en uønsket udvikling samt også en evne/magt til at styre / undertrykke sine følelser, sine handlinger m.v.

Hvad er det vil vi kontrollere? Eksempler kan være: 

-        Undgå at andre opdager, vi ikke er perfekte

-        Undgå at noget uønsket ikke sker
-        Undgå at andre ser vores indre smerte
-        Undgå ubehagelige møder og samtaler
-        Undgå at såre andre
-        Undgå vrede
-        Undgå at vise følelser
-        Undgå at tabe ansigt
-        Undgå at virke dum
-        Undgå at blive bange
-        Undgå at blive til grin
Og en masse andre ting.

Ordet undgå er ligesom en fællesnævner.

Vi forsøger at styre væk fra noget uønsket. Men det er hårdt arbejde at bruge magt og kontrollere alt – vi opdager heller ikke, hvad det er vi faktisk ønsker os, fordi fokus er at undgå.

Egentligt er kontrol en underlig størrelse. Er der fare på færde, og har vi brug for at passe på, reagerer kroppen omgående. Vi har nemlig vores egen indre alarmcentral. Den styres af Amygdala i hjernen. (læs om den her) Den gør, at vi  er i stand til at kæmpe eller løbe væk fra fare.

Jeg oplevede det forleden på et isglat fortov. Der lå stadig lidt sne nogle steder. Pludselig glider  min ene fod faretruende fremad. Instinkterne tog over, mine arme blev med ét til en balancerstang, og heldigt nok mærker jeg den ene hånd gribe om et vejskilt, der tilfældigvis var indenfor rækkevidde. Så stod jeg der og grinte ad mig selv.

Begrænser vi os selv med vores kontrol?

Går vi rundt med kontrollen på on 24/7, lukker vi af for os selv og for livet.
Undgå og i modsat retning ønsker

Jeg har brugt oceaner af tid på at kontrollere livet, passe på noget ikke skete, passe på mig selv, undgå situationer. Livet var frygtsomt.

Kontrollen stammede fra barndommens indprentninger, formaninger, det må du ikke, pas-nu-på, fy, skam dig samt af traumer, ubehagelige oplevelser samt naturligvis de tanker, jeg havde taget til mig fra forældre. Det var utrygt at give slip, slappe af, give sig hen til livet, for bedst som der var ro, ville der ske noget ubehageligt. Barnet lærte at passse på sig selv, kontrolllere og navigere for at forsøge at undgå ubehag. 

Kontrollen er trættende og udmattende

Kontrol af livet, betyder overtænkning, mental tilgang, bekymringer, tankemylder, spændinger i kroppen og et fastlåst åndedræt. Jeg er ret sikker på, at mange kender den anspændte følelse, uroen og måske endda smerten i solar plexus øverst i maven. Andre steder i kroppen snakkes der måske også i form af muskelspændinger, spændte kæbemuskler, nakkesmerter o.l.

Kontrol betyder også emotionelle ture som eksempelvis vrede, sorg, afmagt, magtesløshed, opfarende, hidsig, utilfredshed, muthed, humørsvingninger etc.

Hele tiden er der det spænd mellem kontrol og ønsket om noget andet
Bag ved det vil der være et dybt ønske om at slappe af, være i kontakt med os selv, afsavn og længsel efter det, vi i vort inderste ved, findes. Nogle beskriver denne følelse som en længsel efter at vende hjem. Den følelse havde jeg, og dengang vidste jeg ikke, at det var længslen efter at være forbundet med mit inderste væsen. Der manglede noget vigtigt i livet.

Det er lige meget hvor meget kontrol, vi forsøger at presse ind over livet, for livet bevæger sig, lever, ånder, sker og livet udfolder sig er uendeligt.

Når vi slipper kontrollen, overgiver vi os i tillid til livet, til det, der sker.  Det genkender vi måske fra mange situationer, måske fra de få gange, hvor det har været trygt at give slip.  Det er befriende, for i tilliden slapper vi af, sanser, føler, flyder med livets strøm.  Vi har kontakt med og adgang til os selv. 



At møde dit barn uden frustration og vrede

Mindre børn kan ikke udtrykke følelser med ord. Barnet bruger sin krop - skriger, råber, hyler, sparker, slår, kaster sig ned, banke...